Senior Sales Executive
Advania søger Senior Sales Executive – New Business til enterprise sales, storage, backup, IaaS og managed services i et stærkt nordisk IT-miljø.
Vil du være med til at skabe ny forretning inden for nogle af de mest forretningskritiske infrastrukturløsninger i markedet?
Hos Advania søger vi en Senior Sales Executive, der kan åbne nye døre, opbygge stærke relationer og drive komplekse salgsprocesser med tyngde og troværdighed.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi kombinerer høj teknisk faglighed med en menneskelig og ordentlig tilgang til både kunder og kollegaer. Her sælger du ikke bare produkter, du hjælper kunder med at skabe robuste, sikre og skalerbare platforme, som deres forretning kan stå på.
Senior Sales Executive hos Advania 🚀
I denne rolle bliver du en central del af vores arbejde med at udvikle og udbygge vores Managed Services Enterprise-forretning. Du kommer til at arbejde med kunder, hvor kravene til stabilitet, sikkerhed og performance er høje og hvor tillid, rådgivning og eksekvering betyder mindst lige så meget som teknologi.
Hos Advania hjælper vi kunder med at skabe stærke fundamenter for deres IT-drift og forretning. I dette område arbejder vi blandt andet med:
Enterprise storage-løsninger
Backup as a Service baseret på Veeam-platformen
Infrastructure as a Service
Hybride infrastruktur- og datacenterløsninger
Teknologier og løsningsområder indenfor blandt andet Veeam, VMware, Pure Storage og Cisco VAST
Det er løsninger, som ofte ligger tæt på kundernes kerneforretning. Derfor har vi brug for en profil, der både kan skabe nye relationer, forstå kundens virkelighed og drive en professionel salgsproces hele vejen til en stærk aftale.
Dine vigtigste ansvarsområder
Som Senior Sales Executive får du ansvar for at skabe ny forretning og udvikle muligheder i enterprise-segmentet. Det betyder, at du blandt andet kommer til at arbejde med at:
Identificere, kvalificere og bearbejde nye kunder og nye forretningsmuligheder
Opbygge og drive en stærk pipeline med fokus på storage, backup og IaaS
Lede salgsprocessen fra første kontakt til forhandling og lukket aftale
Forstå kundernes strategiske behov og omsætte dem til løsningsmuligheder med forretningsværdi
Positionere Advania som en troværdig rådgiver inden for forretningskritisk infrastruktur
Samarbejde tæt med presales, arkitekter, specialister og delivery for at skabe stærke og realistiske løsninger
Du får også ansvar for at holde momentum i de muligheder, du arbejder med. Det kræver, at du kan navigere i komplekse kundeorganisationer, opbygge relationer til flere interessenter og skabe fremdrift uden at miste overblik eller kvalitet.
Hvad gør rollen interessant?
Det her er en rolle for dig, der motiveres af at skabe ny forretning med substans.
Du kommer ikke til at sælge hyldevarer i højt tempo. Du kommer til at arbejde med løsninger, hvor kunderne forventer, at du forstår deres forretning, deres risici og deres tekniske virkelighed. Derfor er rollen spændende for den profil, der både kan være kommercielt stærk, relationelt sikker og nysgerrig nok til at forstå, hvad der reelt betyder noget for kunden.
Samtidig bliver du en del af et miljø med dygtige specialister og et stærkt fagligt bagland. Du står ikke alene, men vi forventer at du er i stand til at forstå og tale ind til kundernes udfordringer indenfor backup, SAN, WAN mv. Vi forventer, at du tager fuldt ejerskab, skaber fremdrift og bidrager aktivt til væksten i området.
Rollen kan være placeret i vores afdeling i Silkeborg eller København hvor vores hovedkontor ligger. Du refererer til Executive Director for Managed Services og du bliver en del af et team med kollegaer inden for salg, presales, arkitektur og drift.
Leder du efter os? ✨
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra komplekst IT-salg, med erfaring med enterprise-kunder, managed services, datacenter, infrastruktur eller cloud. Du arbejder måske i dag som Account Manager, Client Executive, Sales Executive, Business Development Manager eller i en lignende rolle, hvor du er vant til at drive større muligheder og længere salgsforløb.
For at trives hos os er det vigtigt, at du både har et stærkt kommercielt drive og en måde at arbejde på, der skaber tillid omkring dig. Du behøver ikke være den mest højtråbende i lokalet men du skal kunne tage ansvar, være vedholdende og have lyst til at lykkes i samspil med andre.
Som person motiveres du typisk af at:
Skabe ny forretning og åbne nye muligheder
Opbygge stærke relationer med kunder og beslutningstagere
Forstå komplekse behov og omsætte dem til klare løsninger
Arbejde målrettet og struktureret med pipeline og fremdrift
Lykkes i et miljø, hvor samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd
Du har din baggrund og erfaring inden for følgende
Det er vores forventning, at du minimum har 5 års erfaring fra IT branchen, her under:
Dokumenteret erfaring med new business-salg inden for IT
Erfaring med komplekse salgsprocesser og større kunder
Erfaring med IT-servicesalg, managed services eller infrastrukturløsninger er en klar fordel
Teknologiforståelse er et must og er med til at gøre dig endnu stærkere i rollen
Bredt kendskab til teknologier som storage, backup, IaaS, datacenter og hybrid cloud
Faglig dygtighed
Stærk kommerciel forståelse
Evne til at drive og lukke større, komplekse salgsforløb
Høj troværdighed i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
Evne til at bygge bro mellem forretning og teknik
Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Hvorfor Advania?
Hos Advania tror vi på, at stærke resultater skabes af dygtige mennesker, der arbejder tæt sammen og tager ansvar. Vi er en virksomhed med høj faglighed og store ambitioner, men også med en kultur, hvor ordentlighed, samarbejde og menneskelighed betyder noget i hverdagen.
Du bliver en del af en dansk organisation, hvor du får adgang til stærke kompetencer, relevante teknologier og et marked med reel efterspørgsel. Og en nordisk organisation, hvor vi er 5.000 dedikerede medarbejdere i Island, Norge, Sverige, Finland, UK, og Danmark.
For den rigtige profil er det en mulighed for at komme ind i en rolle med både kommerciel tyngde, strategisk relevans og et stærkt fagligt bagland.
Vi ser frem til din ansøgning! 👋
Har du lyst til at være med til at udvikle Managed Services hos Advania og skabe ny forretning inden for storage, backup og IaaS, så hører vi meget gerne fra dig.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller bekymringer.
- Afdeling
- Managed Services Enterprise
- Lokationer
- København
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Advania
Advania er “The tech company with people at heart” som opererer på tværs af Sverige, Norge, UK, Island, Finland og Danmark. Vi tilbyder
Managed services, Hardware og software, samt Professional services til kunder i både den private og offentlige sektor. Vores primære mål handler ikke kun om teknologi. Det handler om at give folk mulighed for at skabe bæredygtig værdi.
Vores rolle i samfundet, og for kunderne, er at give folk mulighed for at skabe bæredygtig værdi med den smarte brug af teknologi. Dette udspringer af vores overbevisning om, at bæredygtig social udvikling afhænger af dette, og det samme gør fortsat succes for vores kunder.