IT-supporter - tag din karriere skridtet videre
IT-supporter – tag din karriere skridtet videre. Har du lyst til at være en del af et fantastisk supportteam, hvor vi har hinandens ryg – både fagligt og personligt
IT-supporter hos Advania 🚀
Vores support har åbent hver dag fra 8.30 til 16.30, og her kontakter kunderne os med småt og stort – lige fra serverproblemer og mistanke om hackerangreb til en printer eller et login, der ikke virker.
Vores koordinator og teamleder fordeler opgaverne i teamet, og du får dem enten i vores ticketsystem eller på telefonen. Men du vil også få muligheden for at sidde onsite hos kunderne og hjælpe med større supportsager, så du kommer tættere på kunderne og deres udfordringer.
I rollen som it supporter hos os, arbejder du med nedestående områder:
- supportere kunder remote og on-site (på Sjælland)
- arbejde med både Windows-servere og -enheder, Apple OS og Macs, Microsoft 365 mm.
- koordinere med og videns dele i teamet, så ingen sidder med for meget, mens andre har god tid
- deltage i masser af videreudvikling – både til supportrollen, og når du gerne vil udvide din horisont
Hos Advania er der mulighed for at arbejde hjemme, men vi lægger stor vægt på det fysiske fællesskab på kontoret. Vi oplever, at det både styrker samarbejdet og gør det nemmere at løse opgaver effektivt, når vi er samlet. Samtidig prioriterer vi en god work-life balance, og har forståelse for, at fleksibilitet er vigtigt – derfor tilstræber vi en hverdag med plads til både arbejdsopgaver og privatliv.
Lidt om os 👩🏼💻
I Advania bliver du budt indenfor på vores danske kontor, hvor vi i dag sidder 50 ambitiøse, professionelle – lidt larmende og ret sjove – sælgere, marketingfolk og IT-specialister. Vores kontor finder du i moderne rammer i Ørestaden, hvor vi har optimale forhold for samarbejde og vækst. Vores kontor er centralt placeret, let tilgængeligt og byder på attraktive fællesfaciliteter, der understøtter både det faglige og det sociale fællesskab.
Specifikt bliver du en del af vores IT-supportafdeling, der består af 10 dedikerede, teamorienterede og lidt nørdede kolleger. Vi er vores kunders helpdesk og leverer support til både deres infrastruktur-, hosting- og netværksløsninger og alt det andet IT, virksomheder er afhængige af.
Du har talent for IT og er serviceminded ✨
Du er motiveret for hver dag at hjælpe kunder med at løse både små og store problemer – og så trives du i en supportrolle, hvor dine dage aldrig er ens. Samtidig nyder du fordelene ved at være en del af et solidt team, hvor vi altid er klar til at løfte i flok.
Det vigtigste for os er, at du:
- har en relevant uddannelse – minimum som IT-supporter
- taler og skriver dansk flydende, da langt de fleste af vores kunder er danske
- har gode kundskaber for tale og skrive engelsk
- har kørekort, og har lyst til at tage på kundebesøg – det vil være en fordel hvis du har bil
Vi ser frem til din ansøgning! 👋
Vis venligst din interesse hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Vi byder velkommen til ansøgere med forskellig baggrund, erfaringer og perspektiver, fordi vi ved, at en bredere mangfoldighed beriger hver enkelt af os og styrker både effektivitet og kreativitet i vores arbejde.
Som en del af vores rekrutteringsproces gennemgår vores endelige kandidater et obligatorisk baggrundstjek samt et kvalitativt tjek for os før en ansættelsesbeslutning.
- Afdeling
- Service Desk SMB
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid

Om Advania
Advania er “The tech company with people at heart” som opererer på tværs af Sverige, Norge, UK, Island, Finland og Danmark. Vi tilbyder
Managed services, Hardware og software, samt Professional services til kunder i både den private og offentlige sektor. Vores primære mål handler ikke kun om teknologi. Det handler om at give folk mulighed for at skabe bæredygtig værdi.
Vores rolle i samfundet, og for kunderne, er at give folk mulighed for at skabe bæredygtig værdi med den smarte brug af teknologi. Dette udspringer af vores overbevisning om, at bæredygtig social udvikling afhænger af dette, og det samme gør fortsat succes for vores kunder.